F1: Sirkulær struktur med mindre fragmenter av kokstein. Massene inneholder forøvrig noe kull og er forholdsvis leirblandet. Strukturen er svakt markert og ujevnt avgrenset. Mål:
Langrøys 22 x 6 m i tverrmål, orientert N-S, ca. 1 m høy. Bygd av 20 - 40cm store steiner. Lett synlig, men dårlig markert i terrenget. Ligger i furuskog, delvis overvokst med lyng og noe einer. Det er flere små krater i toppen.
Kontrollregistrering 2021 (oppdatert geometri i Askeladden):
Registrering i forbindelse med tiltak rundt hytten SV for Røysa viser at den tidligere geometrien lå feil i forhold til inntegningen på gamle kart. Røysa ligger fortsatt intakt, men veiarbeid i nærheten har lagt opp noe stein på berget nord for røysa. Røysa var vanskelig å måle inn i felt så den nye geometrien er målt inn etter LIDAR-raster. LIDAR-rasteret viser at røysa sannsynligvis er sammensatt av en langrøys med en mindre rund-røys i sørvest.
I felt ble det registrert at røysa ikke har noe logisk siktelinje mot sjøen i sørvest ettersom innsyn/utsyn fra røysa er blokkert av bergknauser. med tanke på de mange røysene på Klakken mot øst, er det mer sannsynlig at røysen har hatt innsyn/utsyn fra denne retningen.
Beskrivelse fra lokalitet:
En enkelt steinstruktur, bestående av til dels store blokkstein på nordsida av liten knaus, kvadratisk 1,8 x 1,8 meter. Store blokker (måler opptil 0,8 x 0,5 x 0,25 meter) ligger på mindre stein, åpning mot vest. Mindre stein ligger inne i, og inntil konstruksjonen i nordøst. Steinblokka i sør ligger høyere enn de i nord og øst. Jordfast stein i nord. Innvendig dybde 0,4 ¿ 0,8 meter, utvendig høyde 0,7 meter i nord, 0,4 meter i sør.
Beskrivelse fra Enkeltminne:
Oppmuring av til dels store blokkstein på nordsida av liten knaus, kvadratisk 1,8 x 1,8 meter. Store blokker (måler opptil 0,8 x 0,5 x 0,25 meter) ligger på mindre stein, åpning mot vest. Mindre stein ligger inne i, og inntil konstruksjonen i nordøst. Steinblokka i sør ligger høyere enn de i nord og øst. Jordfast stein i nord. Innvendig dybde 0,4 ¿ 0,8 meter, utvendig høyde 0,7 meter i nord, 0,4 meter i sør. Trolig bogastelle.
"Paa Vestsiden af den vakre Gumpedal i Grebstad ligger Gaarden Egeland. Før den blev opryddet, stod der, hvor Gaarden nu ligger, en Egelund, og midt i denne stod en Eg, som i Størrelse udmærkede sig fremfor de andre Træer. Efter denne Eg skal Gaarden have faaet Navn. Den Mand, som gav Anledning til, at Marken omkring denne Egelund blev opryddet, hedte Nils. Hos ham havde den Tjenestekarl ved Navn Aslak været saalænge, at han nu var udygtig til at fortsætte i sin Stilling, hvorfor Nils vilde give ham en liden Jordflel at bo paa og der bygge op Huse til ham. Nils, der var temmelig tilaars og derfor ogsaa kaldtes Gamle-Nils, gik en Dag sammen med Aslak omkring paa sin Eiendom for at finde en Plads til Aslak at bygge paa. Efterat have været paa 2-3 Steder, der alle syntes at mangle en eller anden af de Egenskaber, som fordredes af et Sted, der skulde beboes, kom de tilsidst til den omtalte Egelund. Her syntes Gamle-Nils, at alt havde faaet nyt Liv. "Se bare", sagde han, "hvor vakkert Gaardene ligger nedefter Dalen paa begge Sider af Elven! Ja, var det ikke, fordi jeg er bleven gammel paa Gaarden Stubstad, saa vilde jeg sandelig bo her!" mente Gamlen. "Men du ved jo, at her ofte sees etslags Lysning, hvorfor man jo tror, at et eller andet overnaturligt Væsen her har Tilhold. Hvem vilde vel bo paa et saadant Sted?" indvendte Aslak. "Dette bliver sikkert den vakreste Gaard i Dalen", mente Gamle-Nils. Uagtet Aslak var lidt bange for Stedet, lod han dog sin Husbond raade, han maatte jo takke til, at han kunde faa noget for sig selv. Ud paa Høstkanten havde mange Folk samlet sig i Egelunden for at bese de Husebygninger, Nils Stubstad havde opført for sin Tjenestegut. Gamle-Nils var ogsaa tilstede, og det var første Gang, han besaa de nye Bygninger; han havde nemlig en Stund været mindre rask, hvorfor han havde holdt sig inde. Denne Dag følte han sig vel og blev ogsaa glad, da han saa, de nye Huse; thi Arbeidet var udført baade godt og vakkert. "Hvorfor har man ikke hugget ned Træerne her foran Husene?" spurgte Gamlingen. "Solen kan jo ikke engang faa skinne ind i Huset!" Alle taug, thi enhver vidste, at Nils vilde hugge væk alt, hvad der stod iveien paa Fremsiden af Husene i Lunden; men alle havde dog, som Aslak havde bemærket, da Nils valgte Stedet til Byggeplads, en Frygt for denne Egelund. men sligt brydde Gamle-Nils sig ikke om; han rakte Aslak en Økse og befalede ham at gaa bort og hugge Træerne ned. "Det kunde blive mig et dyrt Arbeide, hvis Troldskab og Dverge, og hvad det nu er, som her har Tilhold, ikke vilde taale det", sagde Aslak. "Jeg bryr mig heller ikke om, at man fælder Lunden", sagde en anden. "Og ikke jeg heller", mente en tredie Mand. "Ja saa vil jeg", sagde Gamle-Nils, tog Øksen og stampede bortover mod Træerne. Han havde lave sko, røde Hoser og store Hosebaandsdusker, der han langt nedover Læggene hans. Han hugge først de smaa Træer. De tilstedeværende holdt sig et Stykke borte for at se, hvad Udfald Nils's Vaagestykke vilde faa. Da han vilde hugge den store Egen, gled Øksen i Barken og foor bort i Leggen paa ham, og idetsamme faldt han om. De, som saa det, satte i et Skrig; men ingen vaagede at springe hen til ham. Raadløse stod de allesammen, indtil Nils reiste sig lidt og man hørte ham sige: "Aa, det bløder svært!" "Han bløder sig ihjel, om vi bare staar her og ser paa", raabte Aslak, og idetsamme løb han og flere til. Nils blev baaret hjem; men han var bleven saa rystet af Skræk og mat af Blodtabet, at den gamle Sygdom greb ham igjen, og han døde kort Tid efter. Siden var der altid en Frygt for Egelunden."
Langrøys. Antatt langstrakt oval av form. Overvokst av mose og einer, bare få steiner vises. 2 furutrær står på røysa samt stubbene etter 4 andre som er nedsaget. En del stein synes fjernet, da røysa har flere groper. Lengderetning ØNØ-VSV. Lengde ca. 13m, bredde opptil ca. 4m, høyde oppptil ca. 0,5m.
Registrering 2020:
Gravrøysen ligger inntil grusvei som går på nordsida av øya. Ved utarbeiding av veg virker det som at flere steiner fra røysen har falt ut og deretter blitt slengt opp på røysen. I tillegg har grus fra veg blitt lagt oppå røysen. Gravrøysen framstår i dag som veldig skadet, og utstrekning er svært vanskelig å se. Røysen er best synlig i sørlige ende, der det er mulig å se stablet stein i veikanten. Røysen er tidligere registret som en langrøys, men dette er umulig å si slik forfatningen til røysen er i dag. Østlig ende av røysen virker å være noe forstyrret på grunn av strømboks og graving som har skjedd i nærheten. Røysen er overvokst av mose og einer, bare få steiner vises. To store trær står på røysa samt noen stubber.
Klart markert rundhaug. Plyndringsgrop, mulig sjakt ut i fra sentrum mot nord. ca 7,5 m i diameter. Ligger i hjørnet på skogterrasse. Bevokst med gran og bjørk.