"En Jøtul var bleven sint paa Nomefolket og tænkte at spille dem et Puds. Han havde lagt Mærke til, at Elven let vilde kunne stænges mellem Støt- og Jogelsaasen. Derved maatte dens Løb blive langs Skaftet, Nomevandet og derfra ud Reiersbø-Dalen. For Nomefolket vilde derved store Markstrækninger tilintetgjøres. Han stod paa Støtaasen og kastede en vældig Blok; men den for meget for langt nemlig helt forbi Jogelaasen, og den blev liggende i Nærheden af Nome; det er den saakaldte "Nomesten". Han kastede for anden Gang; det var Jøtulstenen, der dog blev liggende under istedetfor ovenfor Fossen. Han blev da ærgerlig og hoppede ned for at flytte den, hvilket dog ikke lykkedes ham. Han stod tvers over Elveløbet, og Sporene af hans vældige Fødder sees paa begge Sider af Fossen. Jøtulens første Skridt dernæst var fra Støtaasen til Uslandsheien. Man ser ogsaa Mærker efter, hvor han har siddet."