Lengst N, utnyttende N-lige avslutning av bergrabben: 1. Rundhaug, klar markering unntatt mot NV hvor sida går i ett med hellende svaberg. Svært lett synlig. Bygd av moldjord og stein. Noe bratte sider men totalinntrykket er jevnt avrunda profil. Midtpartiet flatt. Her er 3 groper. Den største ligger litt Ø for sentrum, d 4m, dybde 0,5m. Her sees store rundkamp i bunnen og sida. Like V for sentrum 2 små runde groper,d 0,75m, dybde 0,3m. Gjennom NNØ-sida et mindre hakk i sidekanten. Ellers jevn. Store furu- og grantrær. D 12m, h 1,2m. Kant i kant S for 1.: 2. Rundhaug, klar markering, lett synlig. Bygd av steinblanda moldjord. Brattsida profil mot N, jevnt avrunda mot S. Flatt midtparti med flere mindre omrotinger. Her stikker flere storekvasskantede blokker gjennom torva. Sidekanten noe ujevn, oppstikkende bruddstein også her, særlig i SØ-kant. 3 store furutrær, løv- og buskkratt, mose og lyng. D 13m, h 1,3m. Kant i kant S for 2.: 3. Rundhaug som 2. Brattsida profil. Hele midtpartiet utgravd i 2 store kratre, d 3 og 4m, dybde 0,5 og 0,7m. Sida noe tuete, med enkelte oppstikkende bruddstein. Gran og furu med noe løvskog, lyng og mose. D 12m, h 0,8m.
På en 200m lang bergrygg som utgår ØNØ-over fra en topp på S-siden av ei myr, finnes fire kullgroper av rektangulær planform og med flat bunn, bevokst med mose og lyng. På N-siden av toppen og ca 50m SV for myra: 1. Kullgrop. L N-S 4m, b 3m, dybde 0,7m. Ca 20m NØ for 1, i bunnen av et søkk som faller mot myra i N: 2. Kullgrop med N-hellende bunn. LN-S 3,5m, b 3,0m, dybde 0,6m. Ca 65m ØSØ for 2 og 10m S for skar som skjærer inn fra N: 3. Kullgrop. L N-S 3,5m, b 2,5m, dybde 0,4m. Ca 35m NØ for 3: 4. Kullgrop. L N-S 3,5m, b 2,5m, dybde 0,4m.
To ovale gammetufter. Godt markert tydelig i terrenget. Gressbevokst. Veggvoller av torv og stein. Skade i gammetuften lengst i NNV, er reist en kraftlinjestolpe. Tuften har klare veggvoller. Forminne 1;lengst i NNV. Rund form 5 m i diameter. Vollbredde 1,5 m, høyde 0,6 m. Forminne 2: 5 m SSØ for F1. Oval form. N-S 5 m, bredde 4 m, vollbredde 0,7 m, høyde 0,5 m. Forminne 3: Ca 10 m NV for F1. Tuft uklart markert p.g.a. sterk trevekst, men tydelig i terrenget. Oval 5 x 3,5 m. NØ for F3 er minst 3 små forhøyninger, gressgrodde, muligens rydningsrøyser.
Gardsanlegget har ei utstrekning på 300 m x 150 m orientert NNV-SSO. Det inneheld ei rekkje tufter og røyser. Lengst i N ligg tuft 1. Ho er orientert ONO-VSV og måler 6 x 3,5 m. Veggene er bygde av steinheller og ein kan sjå inngangar på båe langsidene. Tufta er grasvaksen i midten. Like SO for denne ligg tuft 2. Ho måler 6,5 x 3,2 m, orientert VNV-OSO. Veggene er bygde av steinheller og tufta er grasvaksen i midten. SV for denne tufta heilt framme på bakkekanten ligg tuft 3 som ser ut til å vera ei vinkeltuft. Ho måler 25 m N-S og 18 m O-V og er heilt overgrodd med gras. Like sør for tuft 3 ligg ein del rydningsstein, som om mogeleg kan vera restar av ei tuft. 44 m SO for tuft 3 ligg nok ei vinkeltuft, tuft 4. Vinkelbeina måler 11 m og 8,5 m. Tufta er grasvaksen. Tuft 5 ligg like S for tuft 4. Ho måler 17 x 8 m og er gras- og mosevaksen. Tuft 6 ligg på ei hylle nedanfor den store flata med tuftene 1-5, 35 m SV for tuft 4. Ho måler 16,5 x 5,5 m og er grasvaksen. Tufta ser ut til å ha vore delt i tre rom. Ein finn hellelegging mellom det nordlege og det midtre rommet. Inngangen har truleg vore på langsida i V. Tuft 7 ligg 21 m SO for tuft 6. Ho er orientert N-S og måler 14 x 9 m og er grasvaksen. Tuft 8 ligg framfor ei stor steinblokk som ligg ute på flata. Tufta måler 7,5 x 4,5 m og er grasvaksen. 37 m V for tuft 7 ligg røys 1. Ho måler 6 m i tverrmål, er låg og grasvaksen med nokre steinar som stikk i dagen. 28 m SSO for røys 1 ligg røys 2. Ho måler 4 m i tverrmål, er låg og grasvaksen og i midten er eit djupt søkk. 18 m SV for røys 2 ligg røys 3. Ho måler 4 m i tverrmål, er låg og grasvaksen og har eit søkk i midten. 17 m V for røys 3 ligg røys 4. Ho er låg, måler 2 m i tverrmål og er heilt grasvaksen. 6 m OSO for røys 4 ligg røys 5. Ho er låg, måler 6 m i tverrmål, og er grasvaksen med nokre steinar som stikk i dagen. 11 m NNO for røys 4 ligg røys 6. Ho er låg, grasvaksen og måler 3 m i tverrmål. 10 m NNO for røys 6 ligg røys 7. Ho er låg, grasvaksen og måler 3 m i tverrmål. Røysene 1-7 er alle av same karakter. Det kan vel liggje fleire av dei på denne flata då det er noko vanskeleg å få auge på dei av di dei er låge og heilt tilvaksne med gras. Nede på elvesletta kring 15 m NNO for brua som går over Skarelva, ligg tuft 9. Ho måler 17 x 6 m, orientert VNV-OSO, og ser ut til å ha vore delt i 4 rom. Ein kan sjå to inngangar på langsida i N. Denne tufta er den sørvestlegaste av tuftene/røysene innan det registrerte området. Einskilde tufter er dessutan observerte rundt i området utanfor terasseflata, t.d. i NO oppe på ei mindre flate, i N på ei flate 150-175 m.o.h, nede på sjølve elvebreidda og i SO og SSO på andre sida av Stolaelva. Ut frå dette er det rimeleg å tru at alle flatare parti av dalbotn har vore nytta i samband med tidlegare tiders gardsdrift. Det registrerte området utgjer berre den delen der tuftene og røysene er klårt synlege og ligg relativt samla. Det er difor grunn til å streka under at heile området her i Kikedalen må sjåast som ein einskap. Det kulturhistorisk interessante området er såleis mykje større enn det som er gjeve R-signatur på kartet.
Anlegget består av minst 1 hustuft, 20 rundhaug, 2 langhauger og 1 åkerrein. Hustufta ligg i S-del av anlegget og like inntil N-kant av gravfeltet. Den er klart markert, men lite synleg. Det indre er gras- kledd. Avkutta av dyrka mark i Ø. N-langvegg ligg inntil 2 store jordfaste steinar. Veggene hartydeleg steinrekkjer langs yttersida. Orientert ØNØ-VSV. L. 12 m, br. 8 m. Ca 12 m S for tufta er ei steinrekkje, orientert NNV-SSØ, h. ca 0,1 m, br. ca 0,6 m. Nokre andre steinar på Ø-sida av denne tyder truleg på ei tuft, 6x10 m. Gravhaugane ligg lengst i N, forutan 1 rundhaug som ligg lengst i S. Alle haugene ligg tett saman. Dei er oftast klart markerte, men berre 1er godt synleg. Torv- og graskledde, ofte med lauvtrær. Nokre synlege steinar. Berre eit par hauger synes urørte, ellers meir eller mindre omrota. Fra nokre er også masse fjerna. Av rundhaugane har 1 d. 18 m, h. 1,5 m, 4 har d. 9-13 m, h. 0,5-0,7 m, dei øvrige d. 5-8 m, h. 0,3-0,6 m. 2 av dei sistnevnte har delvis synleg kantkjede. Langhauganeer orientert N-S. L. 7 og l0 m, br 3 m, h. ca 0,5 m. Åkerreina ligg i NØ kant, den er klart markert og godt synlig. Orientert ØNØ-VSV. L. ca 60 m, h. 0,75-2 m.
Fornminne: Jernvinneanlegg med ovn, slagghaug, mulig tuft og mulig esse. På NV-SØ orientert lav rygg. Bekk i Ø. Vannet Rønningen i SØ. Lengst SV: slagghaug. Diameter 12 m. På flaten N for slagghaugen ses en forsenkning med diameter 2 m: ovn. 1 m N for denne ses ytterligere en forsenkning med diameter 1,5 m. Dette kan være området for ei tuft. Lengst NØ ses en kvadratisk grunn forsenkning med mål 3,5 x 3,5 m. I denne fantes svært lett og porøst slagg: mulig esse.
Påvist av Sveinung Gihle Raddum
Haugen er 16 m i tverrmål og 1 m høg. Haugen er heilt tilvaksen med grastorv og går såleis i eitt med bøen ikring. Fleire stader i haugen stikk det steinar i dagen. Rett O for haugen ligg ein annan mindre haug. Form og oppbygging gjer denne mindre truleg som gravhaug.
På en markert knatt med flatt topparti på holmens NØ-del: RØYS, i dag med nærmest KVADRATISK grunnflate, klart markert. Bygd av større rundkamp. Fremtrer i dag som et 0,25-0,75m br, ca 1m h, "brystvern" med åpning mot NØ. Berget i dagen i midtpartiet. "Brystvernet" går delvis over senkningen i berget. Steinene uten vegetasjon. Lyng i senkningen. Mål: ca 4 x 4m, opprinnelig h ikke mulig å anslå. Godt synlig på flyfoto. På holmen har det bodd en los, og hans hus skal angivelig ha stått i en moreneavsetning med rundkamp ca 50m V for hytta på holmen. Her synes noe som kan ligne på en grunnmur. Røysa kan være en gravrøys "ombygd" til utkikkspost for losen, eller den kan være i sin helhet bygget av losen. Derfor noe tvilsom som fornminne.