"I fordums Dage besøgte Troldene hver Juleaften en Mand paa Kvanvig. Naar de kom, maatte Folkene flytte ud. En Juleaften kom en Jæger, som havde med sig en stor, hvid Hund, tilgaards og bad om Hus for Natten. manden svarede at han skulde have faaet Hus, hvis ikke en Troldflok gjæstede dem hver Juleaften, og derfor stod han selv i Begreb med at flytte ud. Hertil svarede Jægeren, at om en Troldflok kom, var det ikke saa farligt, naar han bare kunde faa Hus. Hus fik han, og Folkene flyttede ud. Jægeren tog Hunden med sig og begge satte sig paa Randtre-et i Skorstenen. En liden Stund efter kom Troldene, og da de var komne indenfor Døren, sagde Anføreren: ¿Her lukta kristent Manneblod!¿ De andre Trolde sagde: ¿Ja, me kjenne dæ au; men dæ æ nok for dæ, Folkan saa nylig he flytta ud.¿ Troldene slog sig dermed tiltaals og satte sig i Ro og Mag til Bords, Høvdingen øverst, og siden de andre Trolde, eftersom de stod høit til i Ære og Anseelse. Et af Troldene, som formodentlig var Kjøgemester eller ¿Husbond¿, tog en Skaal, [11] skjænkede i den og henvendte sig til Høvdingen med de Ord: ¿Naa skjænkje æg dæg, Sven Trone!¿ Jægeren var nu kommen ned af Skorstenen, havde taget Plads bagom Døren, tog Sigte paa Trone og sagde: ¿Naa skjænkje æg dæg au, Sven Trone!¿ Skudde gik af, og Trone faldt. Troldene ud, saa fort Benene kunde bære dem, og Sven Trone slæbte de efter sig. Jægerens Hund satte efter Troldene og forsøgte paa at gjøre Ende paa saa mange som muligt. Aaret efter var Eieren af Huset ude i Bumarken ved Langevandet; der kom da et Trold ud af Fjeldet i Homma, paa bortre Sidt [sic] af Langevand, og spurgte: ¿He¿ du ennog den kvide Pusen din?¿ ¿Ja¿, svarede Manden, ¿aa naa he¿ han fængje sju Unga, som æ møgje værre end han sjæl¿. ¿Ja saa kjæme me aldrig meir te dæg¿, sagde Troldet, som nu forsvandt, og glad var Manden." Det finnes en rekke versjoner av sagnet stedfestet til Kvanvig. Sagnet er en variant av eventyret om kjetta på Dovre.