"I Knyen, et høit, steilt Fjeld tæt ved Lyngdalsfjorden, en Fjerdingvei fra Farsund, holdt sig før i Tiden en Bergmand, som kaldtes Knyggebonden. Han havde et Skib, som de nærmestboende ofte saa kom seilende og med Et satte lige ind i Fjeldet. Skibet var bygget paa "Litle Solbjør", som ligger paa den anden Side af Fjeldet. Knyggebonden kom engang til Sandvigen, en Gaard paa Knyens vestre Side, for at laane en Skjeppe Rug. Han bad dem sætte Rugen paa Bursstenen (Stabursstenen); men de maatte ikke korse over Sækken. De skulde faa den igjen, naar hans Skib kom tilbage fra Danzig. Alt skedte efter Aftale, og de fik godt Maal igjen. En ung Kone i Sandvigen saa engang bagenfor Husene en ualmindelig stor, tyk Padde, og saa sagde hun til den: "Naar du fær Unge, ska eg væra Nerkaana." Kort efter kom Knyggebonden og bad hende komme og hjælpe hans Kone, som var i Barnsnød. Hun fulgte med ind i Fjeldet, og om lidt blev Barnet født. I Fjeldet var mange og fine Værelser. Knyggebonden satte Mad frem paa Bordet og bad Konen spise; men det vilde hun ikke. Han blev da vred og vilde ikke slippe henne ud. Hans Kone sagde da: "Slip hende ud og gjør hende ikke noget ondt; thi hun har intet ondt gjort mig". Konen fra Sandvigen var siden lidt rar."