"Ved Brandsnæs i Søndre Undal er der en Bakke, i hvilken overnaturlige Væsener har tilhold. En gammel, stø Mand fra Rødland kom en Nat reisende fra Mandal. Da han kom til Brandsnæs, blev han ganske fra sig selv, og siden vidste han intet, indtil Folk om Søndagen kom gaaende til Kirke. Da gik han og rev Træer op med Roden. Han kunde ikke tale, og det var med Nød, man fik ham tilgaards. Da en anden Mand vilde ride forbi nævnte Sted, standsede Hesten med en Gang. Manden løftede op Tømmerne og saa frem under dem. Han saa ogsaa noget; men hvad det var, vilde han ikke sige; Hesten satte imidlertid afsted i saadan Fart, at Manden nær var bleven liggende tilbage. En Mand fra Skofteland red forbi samme Sted; han havde en Gut bagpaa. Da de kom til Bakken, standsede Hesten. Manden havde hørt, at naar man saa under Benene paa Hesten, kunde man se, hvad der var iveien. Han gjorde dette og saa daa en forfærdelig Skikkelse, som holdt Hesten i Tømmerne. Da han nu havde sat sig paa Hesten igjen, for denne afsted med største Hurtighed. En Mand fra Østheien i Valle sogn kom tilligemed sin Søn fra Arbeide sent en Aften. Da de nu var naaede saalangt, at de kunde se til Brandsnæsbakken, saa Manden et svært Baal flamme der; men Sønnen, som stod ved Siden, kunde intet se til Ilden."