"Tæt ved Prestegaardshusene er der en vakker Haug, hvorom der fredes, og paa den vokser nogle gamle Bjerketræer. Den heder derfor ogsaa Bjerkehaugen. Engang gik der en Mand forbi den sent en Kveld. Da hørte han Spil og Lystighed i Haugen, og Haugfolket raabte: "Vi haaber! vi haaber!" Manden raabte da ind i Haugen: "I tør ei haabe; der er ei Haab for eder!" Da blev det Graad og Jammer i Haugen. ... Om nogle gamle Bjerketræer, som staar paa (Præstegaarden Fodnebø), skal det være spaaet , at naar de dør ud, lakker det mod Verdens Ende." Nicolaysen skriver at der på prestegarden finnes to gravhauger som det har vært gravd i, og at det i den ene ble funnet ei urne med aske, dessuten 2 hellere med spor av beboelse. Kartfestinga er omtrentlig.