Bergstøl: "På Barstad i Konsmo var det og ei grav. Den var mura rund med ei steinhelle oppå. Inni den var det tvo krukker med bein og kol i og så ein nevestor stein med nokon djupe skurer i". "Straks nedanfor ein gravhaug på Barstad i Konsmo er det ein haug som dei kallar Den nedste heuen. Der skulle dei kvar jolekveld slå ned ei skål øl". Storaker og Fuglestvedt: "Paa Gaarden Aabestads Udmark, Nordre Undal, hæver Borge-Kniben eller Borge-Aasen sig ret høit i Veiret, og den er steil paa de tre Sider. Ved Foden er et stort Hul i den, til hvis Ende ingen skal være kommen. Hei boede to Røser, som tog Stene i en nærliggende Bæk og kastede dem op paa Toppen af den steile Borgeaas, hvor de byggede en Borg. Denne sees endnu, har givet Aasen Navn og er opført af Stene saa store, at der i nogle er et Hestelæs. Derpaa blev Røserne uenige om hvem den skulde tilfalde, og en Morgen gik den ene derop, greb en Bue og skjød Benet af den anden, som kom gaaende. Denne hinkede da paa den ene Fod en Fjerding Vei til Barstad, hvor Øvrigheden boede; men da han kom saa nær, at han saa Husene paa gaarden, døde han. Han blev begraven paa samme Sted, og Haugen kaldes endnu Røsehaugen; hans afskudte Ben blev derimod hauglagt paa Aabestad. Men ved Røsehaugens østre Ende slog Barstadfolket hver Jul en Skaal Øl ud og lagde eller nedgrov sammesteds en kjernebete for at blive fri for Ulykke paa Folk og Fæ og for at faa rig Grøde det kommende Aar. Senere vokste endel Osp paa Haugen; dem turde Barstadfolket ikke røre for ei at paadrage sig en Ulykke. Engang vaagede en Mand sig op for at afhugge Toppen, og han havde en Øks i Haanden; men den faldt fra ham, og Eggen traf Knæet. Manden fik siden krum Fod."