Oval røys, orientert N-S. Mål: 9 x 5,5 m. V langside er tydelig markert, her er røysa ca 0,8 m høy. Ø langside er skadet, sannsynligvis av kjøretøy, og flyter utover. Røysa er overvokst med mose og høyt gress, kun få stein synlig.
Ca 250 m Ø for 396 5): Dyregrav, oval, godt markert. I S og NV på vollkant furu, i S to stubber. Merket med gul plastlapp PEK (02). Ytre diameter 7,00 m, indre diameter 4,00 m, dybde 1,50 m.
Denne var ei av fleire drifteleger (felæger) der rogalendingar låg og legegjette krøter 1750-1837, eikdølar 1838-1842, åsdølar 1843-1870 og rogalendingar 1871-1902. Der er enno legevoll på begge sider av bekken. På søraustsida av bekken: Ved stigen på rinden høgt over søraustsida av bekken ligg det ein legevoll og ei tuft etter ei bu. På nordvestsida av bekken: Diger klovna steinblokk, plass til 2 under kanten, der det ligg det ein hesteslede som blei forlaten der etter kraftanlegget i 1950-åra. Der er ein bratt trekanta legevoll, og høgt ovanfor denne ligg det ein heller med livdemur under to steinblokker som stør seg imot einannan i toppen, plass til to.
Enno ligg det ein tydeleg trekanta grasvoll på nordvestsida av bekken; der ligg det også ei diger klovna steinblokk nokså langt nede på vollen med plass til 2 under kantane, og med ein hesteslede som blei forlatt der i 1950-åra; men i bregne-ura øvst på vollen ligg det ein heller med livdemur under to steinblokker som stør seg imot einannan i toppen, 2 tørre plassar.
Beskrivelse fra lokalitet:
Sylinderforma landmålingsvarde, bygd 1850 og 1888. Utsyn mot Svorvarnuten i Valle, Ljomsknuten i Valle, Hovassfjøddet i Bygland, Trongedalsfjellet i Åmli, Lindeknuten i Åmli, Hovdefjell i Åmli/Vegårshei, Stormyrheia i Grimstad, Hesteheia i Songdalen, Sjåvassknuten i Åseral, Oddevassheiè i Hægebostad, Kaldåskniba i Lyngdal/Farsund, Grunnevassknuden i Kvinesdal, Store Holmavassknuten i Åseral/Bygland, Hilleknuden i Sirdal, Urdalsnuten i Sirdal/Valle og Rjuven i Valle.
Beskrivelse fra Enkeltminne:
Firkanta landmålingsvarde, sannsynlegvis bygd under dei første store trianguleringane midt på 1800-talet. Namnet Skòrè = Skòræ eller Skòri = Skorvæ eller Skorvi.
Kjelde: Opplysningar frå Statens kartverk