Ifølge Oddleif Nybraathen Skøre, ble det på dette stedet fjernet en jordhaug ved veiarbeid i 1967. Haugen skal ha vært 1,2m h og 7m i diameter. Ved registrering syntes en steinpakning på plassen, d 7-8m, med steiner av ulik størrelse, 0,05-0,8m.
I en slakt N-hellende åker ble det ca 1960 funnet et spinnehjul av kleberstein. Oppbevares på gården. Se skisse M 1: 1. Funnstedet påvist av Jonas Røise.
10m Ø for åkerkanten: Langhaug. Godt synlig i terrenget og klart markert med antydning til fotring i Ø og S. Bygget av stein og jord. Synes urørt. Stein i dagen flere steder. Bevokst med to furutrær i V og to ospetrær i S, ellers bregner og gress. L 6m, br 3-4m, h 0,5-1m. Opplyst av Anne Flaatten.
Gravrøys som ligger på en bergkolle. Består stort sett av stein, 0,1-0,7m st. Røysa er omgitt i NV-ØSØ av kantkjede, br 0,4m, h 0,3m. Foruten et 0,8-1,2m bredt belte med tynt lag torv som går over røysa, er steinene uten vegetasjon. Pga veibygging er bare N-delen igjen. Ingen funn ble gjort i profilen. Se kartutsnitt: ØK BU 066-5-2.
Mellom E18 og den gamle vegen: Steinalderboplass. Ved prøvestikking ble det funnet flintavslag, kokstein og kull 10cm under overflaten. Under torva er det sandjord. Prøvestikk som ble tatt 50m SØ for boplassområdet viste leire under torva, og ingen funn ble gjordt her. Mot NØ var det berg under torva.
Gravningen financieres af Statens Vegvesen, da en forestående
udvidelse af E18 vil medføre pladsens totale ødelæggelse.
Lokaliteten blev registreret af M.L. Sollund og J.D. Gøytil-
Lund 26/8 1988. Ved prøvestikking blev der gjort fund af
flintafslag, kokstein og kull.
I perioden 29/6-92 - 31/6-92 blev der foretaget
prøveudgravning på stedet udført of Joel Boaz (indberetning
12.10.92). Ved prøvegravningen blev gjort fund of flint og
skørbrændt sten. Eneste tidsdiagnostiske fund var mikroflækker
og mikroflækkefragmenter.
2.Lokaliteten ligger på en stor, regelmæssig overflade på ca.
650 m2, som skråner let ned mod den tidligere strandlinie.
Højden er 30-35 moh. Overfladen afgrænses mod vest og nord af
E-18, og mod øst af en ældre vej (tidligere hovedvej). Mod
nord, hvor disse to veje møder hverandre , e r overfladen svært
forstyrret af løsmasser , r ullesten og andre forstyrrelser fra
vejudbygning . M od syd afgrænses lokaliteten af et gammelt
sandtak ( se s. 13).
Udsigten fra pladsen domineres mod NØ af det nær ved liggende
Høgenhei ( i dag 148 m o.h.). Da pladsen var i brug var pladsen
og Høgenhei - fjellet adskilt af et ganske smalt stræde med
forbindelse t il havet.
3. MAlesystem
Ved prøvegravningen i 1992 blev et fast målesystem oprettet
med fastpunkt malet på en stor sten ved 75X/100Y. X værdierne
stiger fra S mot N, og Y værdiene stiger fra Ø mod V. Dette
målesystem genanvendtes ved udgravningen. Statens vegvesen har
nivelleret det faste punkt til 34,40 moh.
4. Udgravningens forløb og metode
Udgravningen udførtes fra d. 1/6 til 25/6 1993 af Yolande
Fonne, Thale Nissen-Lie, Thomas Risan, Kjell Sønsterud og
Eivind Klubbenes, alle studerende ved Oslo Universitet, samt
Geir Olsen, studerende ved Tromsø Universitet og undertegnede
Ulla Odgaard, studerende ved Københavns Universitet. I alt
anvendtes 27 ugeværk på denne gravning.
Det var ud fra prøvegravningens resultater ikke indlysende,
hvilke områder der skulle velges for nærmere undersøgelse.
Derfor lagde vi 2 grøfter med 10 m's mellemrum ned over
pladsen, vinkelret på den tidligere strandlinie, for at få et
indtryk af fundenes fordeling i forhold til denne. For også at
få indtryk af fundfordelingen tværs hen over pladsen lagde vi
en tredie grøft vinkelret på de to første. Den tredie grøfts
placering blev bestemt af fundtætheden i grøft 1 og 2.
I grøft 2 og 3 fandt vi to ildsteder, og i forbindelse med
disse blev der åbnet 3 felter (felt 4, 5 og 6).
I grøft 1 gravedes udelukkende i 10 cm tykke mekanisk opdelte
lag. Alle andre felter gravedes i stratigrafiske lag, dog blev
det nederste ret tykke gulbrune sandlag opdelt i mekaniske
lag.
Fundene er dokumenteret i kvadratmeterruter. Da vi ønskede at
udgrave så meget som muligt af pladsen, og da fundtætheden var
relativt lille, valgte vi ikke at underinddele
kvadratmeterruterne.
Al udgravet masse bortset fra det øverste tørvelag blev
tørsoldet gennom sikteduk med en maskevidde på 2 mm.
5. Undersøgelsens resultater
5.1 Stratigrafi
Masserne i undergrunden indeholdt ikke vertikal stratigrafi
som kunne relateres til forhistorisk virksomhed, men der v ar
en klar naturlig lagdeling (se tegn. 1-5).
Undergrunden bestod øverst af et 5-15 cm tykt tørvelag. Under
dette fulgte et lag af gråsort sand med store indsiag af grus
og sten. Under det gråsorte sand fandtes på store dele af
pladsen et 5-10 cm tykt lag af lys grå fin sand. Et sådant lag
benævnes traditionelt "utvaskningslag", men kan også være
resultatet af en kortvarig sandflugt.
I bunden var der rødbrunt sand med lidt indsiag af grus.
I den østlige ende af grøft 1 fandtes ingen at disse lag, men
i stedet et 10-20 cm tykt lag sort feit humus. Hvor dette lag
ikke lå direkte på fjellet, lå det over et 10-20 cm tykt lag
brunaktig fin jord iblandet leire, og længst mod øst et 15-50
cm tykt lag sort sand iblandet sten og grus. Disse lag var
næsten funntomme og markerer sandsynligvis en tidligere
strandlinie.
5.2 Anlæg, strukturer m.v.
5.2.1. Struktur 2. Ildsted.
Dette ildsted blev fundet i grøft 3 (K2 - se tegn. nr. 6, samt
S/H film 1, billede nr. 27 og diasfilm 1, billede nr. 18 +
19), under et la g mørkt r ødbrunt sand, tydeligvis
varmepåvirket . D esuden fandtes der over ildstedet håndstore
skørbrændte sten og forholdsvis mange ret grove stykker
flint/ chert. Formen på ildstedet er en uregelmæssig oval, som
måler ca. 80 x 60 cm i diameter. Tykkelsen er maksimalt 9 cm,
(se foto..).
Trækull til 14C-datering blev udtaget i snit ned mod bunden af
ildstedet ( kullprøve 4), ligesom der blev taget makrofossilprøve.
Profilen viser, at stedet ikke har været forstyrret.
5.2.2. Struktur 3. Ildsted/kogegrube.
Ildstedet sås først i lag 4 som en kompakt samling skørbrændte
sten (se tegn. nr. 12 samt S/H film 1, billede nr. 29 + 30 og
diasfilm 1 , billede nr. 20 + 21 ). Formen er tilnærmelsesvis
cirkulær , 9 5 cm i diameter , t ykkelsen maksimalt 10 cm. Under
de skørbrændte sten fremstod strukturen i gråsort sand
iblandet humus trækull (se tegn. nr. 15 samt S/H film 2,
billede nr. 5 og diasfilm 1, billede nr. 33). Ved yderligere
få centimeters afrensning viste der sig endnu et ildsted
(struktur 4) i tæt forbindelse med struktur 3. Der fandtes kun
opløst trækull , m en prøver til 14C-datering blev udtaget
(kullprøve 7, 10, 11 og 14), ligesom der blev taget
makrofossil - prøve. Profilen viser, at stedet ikke har været
forstyrret.
5.2.3. Grøft 2. Struktur 4. Ildsted/kogegrube.
Cirkulært ildsted, 90 cm i Biamter, tykkelse maksimalt 12 cm
(se tegn. nr. 15 samt S/H film 2, billede nr. 5 samt diasfilm
1, billede nr. 33.
Ildstedet hænger sammen med struktur 3 mod SV. Et snit gennem
de to strukturer viser, at der er tale om to forskellige anlæg
(se tegn. og foto). Dette ildsted ligger lidt dybere end
struktur 3, og da det også fremkom senere i overfladen, tyder
alt på, at det er tidligere end struktur 3.
Også i dette ildsted fandtes kun opløst trækull, men prøve til
14C-datering ble udtaget (kullprøve 1+2, 5 og 12), ligesom der
blev taget makrofossil-prøve. Profilen viser, at stedet ikke
har været forstyrret.
5.2.4. Struktur 7. Ildsted ?.
Cirkelformet stenkonstruktion ( se tegn. nr . 1 1 samt S/H film
2, billede nr. 19 og diasfilm 2, billede nr. 4 + 5) fundet i
felt 6, på bunden af lag 4. Over konstruktionen fandtes mange
skørbrændte sten, og det kan antages , a t der er tale om endnu
et ildsted/kogegrube. Blev ikke færdiggravet på grund af
tidsnød. 1/2 m SV for struktur 6 blev den sidste dag fundet
endnu en tæt samling skørbrændte sten, sandsynligvis endnu et
ildsted.
5.3 Genstandsbeskrivelse
Ved katalogiseringen h ar jeg anvendt Farsundprosjektets
databasesystem , s om er udformet i DataEase . D er er v edlagt 2
diskettekopier af dette, brugernavn : Ulla, password: uo.
ARTEFAKTKATEGORI: ANT:
Flekker 48
Mikroflekker 390
Avslag ( >10mm) 1357
Ryggflekker 21
Kjernekantavslag 12
Plattformavslag 8
Irregulære stykker (>10mm)
Splinter (<10mm)
Håndtakskjerner 1
Ensidige kjerner med en plattform 2
Flersidige kjerner med en plattform 7
Bipolare kjerner 2
Uregelmessige k jerner 15
Kjernefragmenter 2
Flintknoller 1
Økser av bergart i
Avslagsborspisser i
Endeskrapere på avslag 5
Sideskrapere p å avslag 3
Andre skrapere 8
Skrapereggfragmenter 3
Avslag M. skrå enderetusj 2
Avslag m. kantretusj 79
Flekker m. kantretusj 5
Mikroflekker m. kantretusj 8
Andre stykker m. kantretusj 2
Avslagsstikler 42
Kjernestikler 2
Slipeplater 2
Knakkesteiner 1
Der blev gjort fund af i alt 3237 artefakter. De fleste blev
fundet i lagene 2, 3 og 4, færre i lag 1. Fund i lag 5 er kun
gjort i forbindelse med ildstederne, som alle lå i underkanten
af nederste fundførende lag (4).
Hyppigste artefakt er mikroflækker af flint, mens der også
blev fundet enkelte af kvartsit. Der blev også medtaget
"sikre" og "mindre sikre" kvartsit-afslag.
Fundene er mest koncentreret i området V for ildstederne. Det
er også her de fleste mikroflækker, kjerner og skrapere
findes. Ved K2 ligger fundene i umiddelbar nærhed af
ildstedet, mens fundtætheden er mindre ved K3 og K4 (se s.
14).
Sydligst på pladsen findes endnu en koncentration af
artefakter, og i sandtakskanten tæt S herfor kan flinten
plukkes ud. Pladsens udstrækning har altså været større.
5.4 Datering
Den forholdsvis store mængde mikroflækker af god kvalitet
sammen med Nøstvet-øksen daterer pladsen til E. Mikkelsens
fase 3 i senmesolitikum, overgangen mellem Nøstvetfasen og
"Sen flintpil-brukende fase". Denne datering stemmer godt
overens med pladsens beliggenhed ca. 30 moh., som
korresponderer med havets højde ca. 5500 B.P.
Da 14C-prøverne viste sig at indeholde meget lidt trækul, er
der sendt 3 prøver til acceleratordatering i Uppsala. Der er
udvalgt en vedanalyseret prøve fra hver af ildstederne K2
(prøve nr. 4), K3 (prøve nr. 7) og K4 (prøve nr. 1). Ca.
halvdelen af kulprøve 1, 4 og 7 er tilbageholdt som sikkerhed.
Resultatet af prøverne afventes endnu.
6. Sammenfatning /konklusion
Fundsammensætning og -mængde giver indtryk af bopladstypen
"jagtstation". Undersøgelsen viser dog kun et fragmentarisk
billede af en ødelagt større lokalitet tilhørende Nøstvetfasen
(E. Mikkelsens fase 3).
7. Kullprøver
Prøve 1+2 58x/98y lag 5 K4
Prøve 3 56x/99y lag 3 Kl
Prøve 4 60x/99y lag 4 K2
Prøve 5 58 x /98 y K4 (k u ll prøve 2)
Prøve 6 61x/99y lag 6 K6
Prøve 7 58x/97y lag 4 K3
Prø v e 8 69x/102 y l ag 3
Prøve 9 61x/99y lag 4 Kl
Prøve 10 57x/98y lag 4 K3
Prøve 11 58x/97y lag 4 K3
Prøve 12 58x/98y lag 5 K4 (kullprøve 3)
Prøve 13 58x/98y lag 5 K5
Prøve 14 58x/98y lag 4 K3
Der er desuden u dtaget 3 m akrofossilprøver , s om endnu ikke er
analyseret.
I ett 50x30m stort område finnes 4 kullgroper og 1 slagghaug. 1. Kullgrop med voll. Vollens mål: br 2m, h 0,2m. D 6,5m, dybde 1,5m. Ø for 1: 2. Kullgrop med voll. Vollens mål: br 1,5-2,5m, h 0,2-0,4m. D 9m, dybde 2m. 2m Ø for 2: 3. Kullgrop med voll. Vollens mål: br 2-3m, h 0,4-0,6m. I SV-delen av vollen 1 mindre slagghaug ca 1m i diam, 0,5m h. Ovnen kan muligens ha gått inn vollen. Gropa er en del ødelagt pga skogsmaskiner. D 7m, dybde 1-1,5m. 6m NØ for 2: 4. Kullgrop med voll. Vollens mål: br 2,5m, h 0,2-0,7m. D 8m, dybde 2m. Rundt alle gropene finnes kull og slagg. Se kartutsnitt BW 072-5-3.
1. Kullgrop med voll. Vollens mål: br 2,5m, h 0,1-0,3m. I Ø-del av vollen er en helle, 1,3x1,1m. På samme sted inntil hellen er det gravd en dreneringsgrøft. Flat bunn. D 4m, dybde 0,5m. 16m N for 1: 2. Kullgrop med voll. Vollens mål: br 2,5m, h 0,1-0,3m. Bevokst med gran og einer. D 6m, dybde 1,3m. Se kartutsnitt: ØK BW 072-5-4
Her skal gjennom tidene være funnet diverse gjenstander av flint. Alt tapt.
Se side 28-29 I Kongeriket Vestmar: https://www.nb.no/items/dff0b067ff2c96c08a4026f62e7ec7ee?page=31&searchText=kongeriket%20vestmar
Djupdalsborgen er en "odde" som avgrenses av elva på 3sider. Fallet ned er et ca 30m dypt stup. I S skråner terrenget ned mot dyrket mark. Denne var tidligere myr, men er nå drenert. Langs S-siden, før denne begynner å skråne, går en voll i retning Ø-V. Oppå vollen ligger en mur av mellomstor rundkamp. Murens l: 180m, br 11-12m, h 1,3-1,7m. Ca 45m Ø for vollens V-ende er en åpning, br 2m. Ca 15m V for Ø-enden, nok en åpning, br 2m. En av åpningene skal være gravet i nyere tid, trolig den Ø-ligste. I SV-delen av "odden" finnes et oppkomme med vann, og området rundt dette er noe myrlendt. Området er bevokst med gress, bjørk i SV-delen og gran i den bratte skrenten mot elva. Den gamle ferdselsveien gjennom bygda passerte "borgen" i skogkanten S for der det tidligere var myr, nå dyrket mark.