"Løvsland i Finsland skal være opryddet af en Træl, som fik en rød Trøie for Arbeidet. Da han var færdig og reiste fra Gaarden, standsede han paa en Bakke, saa sig tilbage og sagde: "Ja, naa he eg 'kje møgje, før eg he rødt upp ein heile Gar, - eg he bare ei røe Trøia". Bakken, der ligger i Sydvest for Gaarden, kaldes endnu Trælebakken." I Finslandsboka gjengis en mer fullstendig versjon av sagnet: "Ein mann som før hadde vore træl, tok til å dyrka her då han blei fri. Om ei tid blei han lei dette og selde garden. Kjøparen skulle betala med eit stykke raudt klede, ei stridsøks og ein dolk. Trælen fikk si betaling og reiste frå Lausland. Han tok vegen søretter mot Apåsland i Laudal. Då han kom på toppen av den fyrste heia, stansa han, såg attende mot garden og sa: - Eg held mykje meir av mitt stykke raude klede, mi stridsøks og min dolk enn av desse myrar som eg har arbeidt med, for det er berre nokre søylepyttar. Han reiste så opp ei stor steinhelle til minne. Denne steinen stod der til ein gong i det nittande århundre, då ein mann frå Laudal køyrde han heim til helle i dørtroppa. Åsen der steinen stod, heiter enno Trælåsen. ... Segna fortel og at den frigjevne trælen som åtte Lausland, ein gong møtte Finsådalhjuringen ved Trælskyl. Dei blei trælen drepen og gravlagd i ein haug dei kalla Trælshaugen. Då dei skar seg gjennom denne haugen med veglina for nokre år sidan, fann dei eit lite gravkammer, mura opp av mindre steinar."
Melkeplass. Tydelig gresseng med innslag av mose, målt til ca 60 x 30 m. Tydelig vegetasjonsforskjell i forhold til omliggende vegetasjon. Det ligger et árran innenfor melkeplassen. 3 synlige steiner. Diameter målt til 20 cm. Mye mose og vegetasjon i og rundt ildstedet.
"Gaarden Øksendal i Bakke er en funden Gaard. En Mand gik engang i Skogen og ledte efter en Hest. Da han blev træt, satte han sig ned, og en Øks, han bar i Haanden, hug han i en Stubbe. Denne viste sig at være Dørstokken til en Gaard, som Manden beholdt, da der var hugget Staal i den. Gaarden fik Navn efter Øksen."
"Paa Oftedal i Bakke boede i fordums Dage bare tre Mænd. En Mand, der reiste rundt og solgte Kvasstene (Brynestene), kom engang tilgaards. De tre Mænd kjøbte da hver sin Kvassten af ham, og derfor fik han igjen et Stykke Jord, hvilket han bebyggede, og det er den nuværende Gaard Skibelid, der saaledes er kjøbt for tre Kvasstene. Sit Navn har Gaarden deraf, at der udenfor samme ved Nøkhelleren paa Sirdalsvandet undertiden sees et Skib; men det viser sig kun i Skoddeveir."
"I øvre Del af ydre Øidne-Vand er aldrig bleven fanget Laks, men derimod i den ydre Del. Grunden dertil er, at der paa Bunden er en Jernmur, som gaar tvers over Vandet. Det er Levningerne af en Bro, som Hellig Olaf lod opføre for at komme over Vandet."
Steinring, 40 m SØ for gjeterbua i Vuludalen (se reg.nr 120), på en flat gressvoll nær Vulua. Steinene i ringen er relativt store og ligger til dels i bakkenivå. Innvendig måler ringen ca 2,3-3,0 m i diameter. Prøvestikk inne i ringen viste et ca 3 cm tykt humuslag med små trekullfagmenter 8-11 cm under jordoverflaten. Utenfor ringen var det ikke noe slikt lag.
"Paa Møkland i Halsaa Sogn findes i Udmarken to kjegleformede, næsten ligestore Stene, der støder sammen oppe. Aabningen mellem dem er saa stor, at en Mand til Nød kan ride igjennem. Imellem disse Stene ligger Gaardens almindelige Vei. Sagnet siger, at Stenene er St. Olafs Kløvsække, som af Troldene blev forvandlede til Sten, da han reiste forbi der".
"Engang kom St. Olaf seilende nordenfra over Land. Da han kom mellem Skagestad og Vætnes i Holme, kastede han Ballasten, og denne sees endnu som en stor Ur vel et Snes Favne fra Land i Skagestad Vandet straks nordenfor Skagestad." Navnet er feilaktig satt et par km lenger nordaust på Økonomisk kartverk.
Mastereisinga skal ha fått navnet sitt fordi Olav den hellige en gang han ville bygge seg et skip inne i Trysfjorden, lot masten reise her. Jfr. tradisjonslokalitetene Kjølskodet, Masteskodet og Skipshola i samme område. En annen variant av sagnet sier at det var Olav Tryggvason som bygde Ormen Lange i Trysfjorden. Det er mulig at en tradisjon om et historisk skipsbyggeri her har flytt sammen med et vandremotiv. Peder Claussøn Friis forteller nemlig i sin Agdesidens beskrivelse at marineskipet St. Oluff ble bygd i Trysfjorden ca. 1570.
"Paa høieste Hitterø-Heien findes flere Jettegryder i Berget mellem Lille- og Store-Haaland. De kaldes St. Olafs Kilder, fordi Olaf den hellige gav sine Heste Vand der, da han drog omkring for at indføre Kristendommen. Kilderne skal aldrig være ganske udtørkede, og gamle Folk tillægger dem lægende Kraft." Folk vaska seg i denne jettegryta for å bli kvitt vortene sine (jf. vandresegn).