Beskrivelse fra lokalitet:
Gammetuft/fellesgamme, orientert NØ-SV. Ytre mål 7,5 x 4 m. Mulig antydning til todeling, ca på midten, med boligdel i SV og fjøsdel i NØ. Inngang til begge rom på langveggen i NV.
Beskrivelse fra Enkeltminne:
Gammetuft/fellesgamme, orientert NØ-SV. Ytre mål 7,5 x 4 m. Mulig antydning til todeling ca på midten, med boligdel i SV og fjøsdel i NØ. Inngang til begge rom på langveggen i NV.
kokegrop med skjørbrent stein. Øverst ca 25-30 cm flyvesand, deretter 8 cm med kull og skjørbrent stein, diam: 0,5 m. En sandbanke var skåret over p.g.a. oppdyrking på 32/7, og det kom frem kull i profilen. Kullprøve er tatt ut, og snittet er fotografert. C-14 datert BETA: 2070 +/- 80 BP, kalibrert med 2 standardavvik: BC 336 - AD 80.
Lokalitet med fire kullgroper på ca 10 x 10 m. Groper, ca 1,5 m i diam, db: 0,2-0,3 m. Den sydligste av disse har et ca 5 cm kullag under torven, og et kullag på ca 30 cm dybde. De andre har meget lite kull under torven. Befinner seg i et område med mange groper.
Ø for og kant i kant med sykkelstien langs Ospeveien, fjellknaus orientert NØ-SV, 6x4m, h 1,75m. Der stod en bautastein, 1,2m høg og tre hauger; i den ene haugen ble det funnet et drikkehorn. Sagnet om Imehornet (en variant av vallerhaugsagnet) er knyttet til denne lokaliteten. Sagnet: "To Brødre paa Gaarden Ime ved Mandal sad og drak i Julen. De kom da til at "trækkes" om, hvorvidt den ene af dem turde ride rundt en Haug dersteds og raabe efter Tunskaal. Han paatog sig at ride, og da han red rundt tredie Gang, aabnede Haugen sig, og der blev rakt Manden et fuldt Horn. De, der stod og saa paa det, raabte, at han skulde ride ind paa en Bygager, der var i Nærheden. Han gjorde saa, og Hornet blev kastet efter ham. Nogle Draaber traf Hesten paa Lænderne, og Kjødet dat af lige til Benet. Hornet blev imidlertid liggende paa Bygageren, og derfor kunde Haugtroldet ikke faa det tilbage. Det opbevaredes længe på Ime, og da det endelig solgtes, sagde de gamle, at man ikke mere kunde vente nogen Lykke der paa Garden. Haugen kaldes endnu Ime-Haugen". En annen variant av sagnet: "En Mand ved Navn Erik kom ridende fra Mandal. Da han kom midt for Jøshaven, raabte han i sin Beruselse: Skjæmk Erik en Tuneskaal. Med det Samme kom en Mand ud af Fjeldet med et Horn i Haanden. Nu blev Erik bange og red i fuldt Trav; men Manden halede alligevel ind paa ham. I sin Angst raabte Erik: Godvætte, haa skaa e rie henne? Der svaredes: Rid i Bygaageren! Da red han ind i en Bygager. Her kunde Manden ingen Vei komme; derfor kastede han hornet efter ham. Det traf hesten bag, saa baade Hud og Skind gik af. Saaledes blev Manden frelst. Ageren, som nu benyttes som Engstykke, bærer endnu Navn af Bygageren. I Øslebø paa Fuglestvedt vises Hornet endnu. Naar det gaar i stykker, skal Verden forgaa". I Universitetets oldsaksamling fins det ei tegning av hornet fra den tid da det ennå lå på Ime. Ifølge Ab 1872 har hornet ett sølvbeslag om munningen, ett i enden og ett på buken. Sølvbeslaget om munningen er forsynt med to bein og føtter i form av ørneklør. På sølvbeslaget i enden står det: EAS (bondens initial) og GOD (bondekonas initial). På sølvbeslaget om munningen står det: "Gech er idt gegerhoren so from. Beder er gegh ful en tum. Ho sum mich wil tidt utdrichke, dette sir gech dich po love, han schal til at sowe". Bokstaven g i diktet må alltid leses som j. Drikkehornet oppbevares i 1864 på Nordre Fuglestveit i Øyslebø og brukes som krutthorn; det bærer et messingbeslag fra 1789 med innskrift: "Dete er Imehornet". Det hadde opprinnelig sølvbeslag og ble først solgt til en gullsmed i Mandal, men så kom en av forfedrene til Fuglestveit-mannen og kjøpte det, og i 1865 ligger det altså på Nordre Fuglestveit i Øyslebø.
Beskrivelse fra lokalitet:
Gammetuft, tilnærmet oval. Orientert NØ-SV. Gammetuften er nedrast og har ytre mål lengde 7 m, bredde 5,5 m. Torvvoller, ingen forsenkning. Vokser et stort ospetre i tuftens SV-del. Tydelig fotgrøft som går langs tuftens SØ-vegg.
Beskrivelse fra Enkeltminne:
Tilnærmet oval gammetuft, orientert NØ-SV. Ytre mål 7 x 5,5 m. Gammetuften er nedrast. Torvoller, ingen forsenking. Vokser et stort ospetre i tuftens SV-del. Tydelig fotgrøft som går langs tuftens SØ-vegg.
Beskrivelse fra lokalitet:
Hustuft. Orientert Ø-V. Tydelig syllsteinstuft. Ytre mål N-S 4,20 meter. Ytre mål Ø-V 5,80 meter. Østsiden av syllsteinstuften markeres med 3 (muligens 4) syllsteiner; 1 stein i hvert hjørne og 2 steiner midtpå. SIstnevnte markerer trolig inngangspartiet. På vestsiden av tuften er det 1 stein i hvert hjørne, samt en mulig stein midtpå som fundamentering. Syllsteinene varierer i størrelse fra hodestore til torsostore.
Beskrivelse fra Enkeltminne:
Hustuft, 4 x 5 m. Tufta er en tydelig syllsteinstuft.
Beskrivelse fra lokalitet:
Sjursteinen. Mål: Høyde ca 3,15 m, lengde ca 2,70 m NNØ-SSV og bredde ca 1, 95 m VSV-ØNØ. Rett avskåret blokkstein i N, veldig plane sider både i N, S og Ø. På V-siden, siden ned mot veien, er toppen loddrett. Konkav flate i V. Toppen er nærmest loddrett. V-siden har en loddrett, nær innoverhengende kam på toppen. Den hellige steinen i Ulsvåg er Sjursteinen. For om lag 1200 år siden bodde høvding Ulv i Ulvsvåg i Hamarøy. Høvding Sjur i Tysfjord skal ha ligget i krangel med Høvding Ulv. Etter et slag mellom disse ble Sjur drept og gravlagt ved en stor stein oppi Ulvsvågskaret, og denne steinen ble senere kalt for Sjursteinen.
Beskrivelse fra Enkeltminne:
Steinblokk. Høyde ca 3,15 m, lengde ca 2,70 m NNØ-SSV og bredde ca 1,95 m VSV-ØNØ. Rett avskåret blokkstein i N, veldig plane sider både i N, S og Ø. På V-siden, ned mot veien, er toppen loddrett. Konkav flate i V. Toppen er nærmest loddrett. V-siden har en loddrett, nær innoverhengende kam på toppen.